torsdag den 18. september 2008

Prydbrønde på Skt. Thomas Plads


Den runde form har Sankt Thomas Plads haft siden sin anlæggelse. Pladsen fik stort set sit nuværende udseende i 1932, da to store prydbrønde blev rejst i anledning af Frederiksbergs 75-års kommunejubilæum. Prydbrøndene, som er tegnet af arkitekt Aage Lauritzen, er udstyret med inskriptioner om væsentlige begivenheder i Frederiksbergs historie.
På toppen har de en bronzefigur af henholdsvis en hollænderkone og en falkonér, udført af den ungarskfødte billedhugger Jenö Meister. Figurerne er til minde om dels de hollandske bønder, som under Frederik III blev flyttet hertil fra Amager for at drive landbrug i området, og dels den kongelige falkonérgård, som lå ved Falkonér Allé, og som også er mindet via de tre falke i Frederiksbergs byvåben.

Ingen kommentarer: