torsdag den 8. august 2013

Kærlighedsøen







På hjørnet af Ørestad Boulevard og Vejlands Allé i Ørestaden har Bjørn Nørgaard lavet en slags installation, "Kærlighedsøen", et værk i granit, vand og glas fra 2010.
"Kærlighedsøen" består af en cirkelrund kunstig ø. I midten er der et stort trappeformet bassin og to kanaler i beton. I bassinet står en 12 m høj granitsøjle som minder om en totempæl. For- og bagside har relieffer af torsoer af 12 kvinders for- og bagside. Vand risler ned fra toppen af søjlen. Rundt om bassinet er 4 åbne pavilloner med buede tage af kulørte mosaikker af mundblæst glas. Motivet er  elementerne ild-vand-jord-luft.

"Kærlighedsøen" er en af tre kunstværker (de andre to er lavet af Per Kirkeby, og Hein Heinesen) som er placeret som pejlemærker i Ørestad langs metroens højbane ved byens start, midte og slutning. 
Det er By & Havn, Statens Kunstfond og År 2000 Fonden, der sammen har indbudt de tre kunstnere og finansieret opførelserne af kunstværkerne. 

Ingen kommentarer: